02/07/2024 0 Kommentarer
Torsdagsmøde - Morten Hinz
Torsdagsmøde - Morten Hinz
Foredrag med Morten Hinz - Min 'perfekte' familie.
Som børn oplever vi de voksne som perfekte. De har magt over tilværelsen, de har penge, og det er dem, der bestemmer. Selv kan vi ikke ret meget, har ingen rettigheder og ingen penge. Måske er det især de ældre generationer af os, der har oplevet at vi var tålte mere end vi var elskede. Men de voksnes verden var tillokkende, engang skulle vi også blive voksne og perfekte, tænkte vi.
Men de voksne var jo slet ikke så pletfrie, det opdagede vi efterhånden. Der viste sig et helt kompleks af traumer, skandaler og familiehemmeligheder, som vi kun langsomt blev klar over. Ved foredraget om Min ’perfekte’ familie afslører Morten Hinz nogle af sine egne forældres og bedsteforældres hemmeligheder. Foredraget er ledsaget af et væld af spændende billeder.
10 kr. for bolle, kaffe og te
Kommentarer