Conquerors julekoncert | Nathanaels Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Conquerors julekoncert

DEC
06

Conquerors julekoncert


Dato Mandag d. 6. december 2021, kl. 19:30
Sted Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København S
Conquerors julekoncert

Conquerors synger julen ind

Julen er traditionernes tid. Og traditionen tro synger gospelkoret Conquerors julekoncert i Nathaniels Kirke.

Koret Conquerors har øvet julesange siden efterårsferien og fortæller:

- Det bliver stemningsfuldt og saligt. Julet og jazzet. Funky og festligt. Kom og dans til ”Go Tell It”, hør en julet gospelversion af “Det Kimer Nu”. Lad det risle ned ad ryggen til den kærlige julesalme “Dejlig er Jorden”. Og glæd dig til både spændende nyheder og genhør med nogle af de Conquerors-julesange, du holder allermest af.

Årets julekoncert bliver noget helt særligt. Koret har, ligesom resten af Danmark, måttet nøjes med at mødes online mens landet var lukket ned. Claes Wegeners har undervist i nye sange på Zoom, dog uden at koret har kunnet høre hinanden. Derfor er glæden over endelig at kunne synge sammen stor, og den energi og glæde vil publikum helt sikkert mærke ved årets julekoncert.

Fri entré.