Tirsdag d. 19. november 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:00

MERETE HANSEN: MIDDELALDER OG KRISTI TO NATURER 

For middelalderens mennesker og teologiske tænkere var det et problem, at forstå hvordan Kristi guddommelighed forholdt sig til Kristi menneskelighed. Hvordan kan den, som er sand Gud, samtidig være menneske, gå ind under menneskelige vilkår og fremtræde i menneskelig skikkelse? 

Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive uddybet med inddragelse af Umberto Ecos middelalderromaner som illustration af tidens tænkemåde.

Dogmatisk fyraften
Kristendommens troslære består af en række elementer, også kaldet dogmer. Gennem fire korte foredrag i efteråret ses der nærmere på nogle af de dogmer, der knytter sig til kristologien: læren om Guds søn. 

Da kristendommen i løbet af de første århundreder bredte sig fra Jerusalem ud i det romerske imperium, mødte den andre religioner og filosofier, og der opstod et behov for at forklare og forsvare sin lære. Dermed blev grunden lagt, også for den senere teologi og tænkning. Men, hvad gemmer der sig i nogle af de mærkelige begreber, man finder der? Hvorfor opstod de? Det vil foredragene forsøge at nærme sig. 

Oplæggene varer cirka 45 minutter, hvorefter der er tid til spørgsmål og kommentarer. Bagefter serveres der brød og suppe for dem, som har tid og lyst.

Sted
Nathanaels sognegård, Holmbladsgade 19, 2300 København, Danmark