Torsdag d. 7. november 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Hvordan skal fremtidens gudstjeneste se ud?

I Nathanaels sogn tager vi hul på drøftelsen ved denne debataften, hvor sognepræst Stefan Lamhauge Hansen til indledning vil præsentere nogle af de overordnede spørgsmål:

Skal der stadig være fælles bestemmelser for, hvordan gudstjenesten fejres, og er tiden inde til at se på, om folkekirkens ritualer for dåb og nadver trænger til at blive fornyet i sprog, form og indhold?

Skal der fortsat være én fælles gudstjeneste, som kan suppleres af en række andre til særlige målgrupper: børn, unge, udlændinge, ældre osv.?