Dogmatisk fyraften - Stefan Lamhauge Hansen: Guds rige i Jakob Knudsens forfatterskab | Nathanaels Kirke
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 18. februar 2020, Kl. 17:00 til kl. 19:30

Guds rige i Jakob Knudsens dobbeltroman Gjæring-Afklaring. Forestillingen om Guds rige er et gennemgående tema i Jakob Knudsens forfatterskab. Aftenens foredrag vil tage udgangspunkt i dannelsesromanen Gjæring-Afklaring fra 1901-02 - om mødet og brydningen mellem to af samtidens store strømninger: naturalismen (Darwin og Georg Brandes) og grundtvigianismen. Undervejs inddrages essayet Om idealitet.

"Dogmatisk fyraften" er en række korte foredrag af ca. 45 minutters varighed om et emne fra den kristne troslære. I denne omgang vil de tre foredrag handle om forestillinger om Guds rige. "Dit er riget og magten og æren i evighed", hedder det i Fadervor. Men hvordan er egentlig forholdet mellem Guds rige og riget og magten og æren i denne verden? Det har man set meget forskelligt på op gennem historien, og de forskellige tiders forsøg på at realisere Guds rige på jord har ikke altid ført det bedste med sig. Foredragene finder sted tirsdage kl. 17 i sognegården. Efter aftenens foredrag er der tid til spørgsmål og kommentarer. Der rundes af med suppe og brød, og der er mulighed for at købe drikkevarer til.

Sted
NT - Salen, Holmbladsgade 19, 2300 København, Danmark