Jeg mødte Jesus - Foredrag med Charlotte Rørth | Nathanaels Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Jeg mødte Jesus - Foredrag med Charlotte Rørth

OKT
10

Jeg mødte Jesus - Foredrag med Charlotte Rørth


Dato Søndag d. 10. oktober 2021, kl. 15:00
Sted Sognegården - Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København S
Pris
100 kr. / studerende 80 kr.
Jeg mødte Jesus - Foredrag med Charlotte Rørth


”Mange advarede mig om, at jeg ville blive latterliggjort, hvis jeg fortalte om mit møde med Jesus. Men det er gået lige modsat. Det er som om, folk trænger til et fællesskab, hvor de trygt kan tale om det guddommelige; det, der er så svært at finde ord for.”

Sådan siger Charlotte Rørth, forfatter til den - også internationale – succes ”Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende”. 

”Der har været en hel overvældende interesse, men det er egentlig ikke så underligt, for forskerne kan nu fortælle, at over halvdelen af os på et tidspunkt i vores liv har en oplevelse, man kan kalde religiøs, åndelig eller spirituel,” siger Charlotte Rørth.

Kristeligt Dagblad har kaldt hende "en religiøs folkebevægelse”, Politiken “et fænomen”, mens NORDJYSKE kalder det "modigt at stille sig frem og fortælle om en religiøs oplevelse, for i den tid, vi lever i, er der hurtigt risiko for rynkede pander.” 

Men, hvordan lever man med religiøse oplevelser? Kom og hør Charlotte Rørth fortælle. Der vil være god tid til spørgsmål..

Læs mere om Charlotte Rørth, hendes fire bøger og den nye podcast Berørth på www.charlotteroerth.dk 

Foredraget foregår i Nathanaels sognegård, Holmbladsgade 19.
Der vil være mulighed for at købe Charlotte Rørths bøger.

Kaffe, te og kage bliver serveret. Sodavand: 10kr.
Begrænset antal pladser.

Billet pris: 100kr.
Studerende: 80kr.

Tilmelding til Kirke- og kulturmedarbejder Hanna V. Hirslund på hvh.nk@protonmail.com eller på tlf. 42 41 55 83 i kontorets træffetid.