Jul i Sokkelund - Lad os mødes til tonerne af jul | Nathanaels Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Jul i Sokkelund - Lad os mødes til tonerne af jul

DEC
16

Jul i Sokkelund - Lad os mødes til tonerne af jul


Dato Torsdag d. 16. december 2021, kl. 19:00
Sted Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København S
Jul i Sokkelund  - Lad os mødes til tonerne af jul

Sokkelund Sangkor byder indenfor i Nathanaels Kirke til en stemningsfuld aften og synger en perlerække af julens smukke sange og salmer i traditionelle og nyere satser samt originalkompositioner af bl.a. Niels la Cour, Leif Kayser og Francis Poulenc. Sokkelund Sangkor under Morteh Schuldt-Jensens ledelse har formået at placere sig i det danske korlivs top. Sokkelund Sangkor har siden starten i 1984 givet omkring 500 koncerter med et meget bredt repertoire, der omfatter både klassisk og såkaldt rytmisk musik, og koret er meget efterspurgt som koncertgiver ved kirker og festivals landet over. Koret opfører også hvert år til jul enten Händels Messias eller Bachs Juleoratorie sammen med Leipziger Kammerorchester og internationale solister. Morten Schuldt-Jensen er professor i kor- og orkesterledelse ved konservatoriet i Freiburg og har skabt sig en international karriere, især med ekspertise indenfor kormusik, hvilket gennem årene har ført til ledende stillinger i udlandet og adskillige internationalt roste indspilninger.