I Nathanaels Kirke vil du ofte møde folkene bag Mødested Amager, som også afholder flere begivenheder i kirken og sognegården.

Mødested Amager er et folkekirkeligt arbejde, etableret i 2003 som et samarbejde mellem en række menighedsråd på Amager. Bag arbejdet står en bestyrelse med repræsentanter fra de pågældende menighedsråd. Formand er provst Michael Krogstrup Nissen. Det daglige arbejde ledes af to præster og en tværkulturel sekretær i samarbejde med en række frivillige medarbejdere.

Mødested Amagers daglige arbejde foregår primært i Holmbladskvarteret med kontoret i Kvarterhuset som base. Flere arrangementer, såsom International gudstjeneste, bliver afholdt i Nathanaels Kirke.

Formålet med Mødested Amager er at skabe en række mødesteder på Amager, hvor mennesker mødes på tværs af etniske, kulturelle, religiøse og sociale forskelle i gensidig forståelse og respekt. Mødestedet arbejder på at opbygge dialog og fællesskab mellem mennesker med forskellige baggrunde. Mødestedet henvender sig især til nydanskere med kristen eller anden religiøs baggrund samt til ikke-døbte danskere. Desuden ønsker Mødestedet at engagere sig i lokalmiljøet og række en hjælpende hånd til mennesker på forskellig måde.

MEDARBEJDERE

Ellen M. Gylling, sogne- og indvandrerpræst
Mail: eg@km.dk | Tlf.: 3940 5004
Træffes på Mødestedet onsdag kl. 11 – 12 og i Nathanael Kirkes sognegård (Holmbladsgade 19) mandag kl. 11 – 12, tirsdag kl. 13 – 14 samt efter aftale.
 
Jens Lind Andersen, sogne- og indvandrerpræst
Mail: jelb@km.dk | Tlf.: 2360 2557
Træffes på Mødestedet onsdag – fredag kl. 11 – 12. Træffes bedst efter aftale.
 
Hanna Vesalainen Hirslund, tværkulturel sekretær
Mail: hanna@modestedamager.dk | Tlf.: 8232 5527 og 5041 9720 (mobil)                                
Træffes på Mødestedet mandag til fredag kl. 10 – 15.
 
MØDESTED AMAGER
Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4. sal, 2300 KBH S
Tlf.: 8232 5527
www.modestedamager.dk – Find også Mødested Amager på Facebook og YouTube.