Sognerejse den 10. - 14. juni 2020 for Mødested Amager og sognene på Amager.

Turen går til det sydlige Tyskland og byen Oberammergau, hvor vi skal opleve Passionsspillet - der kun opføres hvert 10. år.

Under trediveårskrigen var der mange områder i Europa, der blev voldsomt ramt af pestens hærgen. Indbyggerne i Oberammergau lovede Gud, at hvis det lykkedes dem at undgå pesten, ville de hvert 10. år opføre et skuespil, som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse. Landsbyen blev bevaret, og i 1634 opførte indbyggerne for første gang Passionsspillet.

Andre stop på sognerejsen inkluderer slottet i Celle, hvor dronning af Danmark Caroline Mathilde endte sine dage og middelalderbyen Rothenburg ob der Tauber.

Rejseledere er sogne- og indvandrerpræster Ellen Margrethe Gylling og Jens Lind Andersen.

Tilmelding og spørgsmål kan rettes til sognepræst Ellen Margrethe Gylling på mail eg@km.dk og tlf. 3940 5004.

Læs mere om turens program og praktiske oplysninger

Udfyld tilmeldingsblanket