Begravelse
Praktisk om begravelse
Af jord er du kommet...Til jord skal du blive.
Begravelsesritualet markerer overgangen fra liv til død. Begravelsen er samtidig en mulighed for de efterlevende til at mindes og få sagt et sidste farvel til den, de har mistet.
Når en person dør, er det en fordel at have en bedemand til at hjælpe med det praktiske. Bedemanden sørger blandt andet for at anmelde dødsfaldet, kontakte kirkekontoret, bestille kiste og transportere den afdøde i rustvogn til og fra kirken.
Den afdøde skal være medlem af folkekirken for at blive begravet fra folkekirken. Derudover skal den afdøde have boet i sognet eller have anden særlig tilknytning til kirken.
Inden begravelsen mødes de nærmeste pårørende med præsten. Her aftaler I det nærmere forløb for begravelsen, blandt andet hvilke salmer der skal synges i kirken. Har I særlige ønsker til musikken, finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre.
Nathanaels Kirke har ingen kirkegård, men ligger tæt på både Vor Frelsers kirkegård og Sundby Kirkegård.
Har I brug for mere hjælp eller information, kan I kontakte kirkekontoret.